Om os

Nordlivo er en dansk familieplatform, der samler familiens kalender, opgaver og rutiner ét sted – med Nord, en hjælper, der giver kildebaserede svar på spørgsmål om børn og familieliv.

Hvorfor vi bygger Nordlivo

Familielivet består af aftaler, ansvar, rutiner, beskeder fra skole og institution, fritidsaktiviteter og mange små beslutninger. Meget af arbejdet med at huske, planlægge og følge op er usynligt – og det lander ofte hos én person.

Vi bygger Nordlivo for at give familien mindre at holde styr på. Det må ikke blive endnu en ting, familien skal holde styr på.

Det handler ikke nødvendigvis om at ændre, hvem der gør hvad. Det handler om at gøre det lettere at se, hvad der skal ske, og hvem der står for hvad.

Vores vision

Vi vil gerne hjælpe familier med at være mere til stede i det liv, de faktisk lever. Teknologi skal tage noget af kompleksiteten og støjen ud af hverdagen, så der bliver mere tid, nærvær og balance – og mindre tid brugt på at få det hele til at hænge sammen.

Vores mål er et fælles overblik, der fungerer på tværs af familietyper – på den måde, der passer til den enkelte familie.

Det tror vi på

  • Rolig, praktisk hjælp. Ét fælles overblik og konkrete næste skridt – ikke flere notifikationer.
  • En dansk hverdag. Nordlivo er bygget til familier i Danmark, med skole, institution, fritid og familier, der bor i flere hjem.
  • Privatliv fra start. Vi indsamler så få oplysninger som muligt, giver familien kontrol over deling, og vi bruger ikke familiens data til annoncering.
  • Viden med kilder. Nords svar bygger på et researchbibliotek med over 600 videnskabelige artikler.

Holdet bag

  • Jeanine Appelgren Kieldsen – Founder. Strategi, brand, produkt og research.
  • Stephanie Appelgren Kieldsen – Founder. Produktudvikling og hverdagen i en familie med tre børn.
  • Ryan Taylor – Founder. Netværk, forretning og privatliv/GDPR.

Hvor er vi nu?

Vi forventer at lancere Nordlivo i januar 2027. Indtil da bygger vi videre sammen med de første familier og deres erfaringer. Vil du have besked, når vi lancerer, kan du skrive dig op på forsiden.

Du er altid velkommen til at skrive til os på kontakt@nordlivo.dk.